Instagram 2.0

Aftenkursus for dig, som vil lave spændende indhold og få flere kunder via sociale medier

Stort instagram-skilt

Er du i tvivl om, hvad du skal poste på Instagram, nu hvor du har fået en konto? Men du ved, at din målgruppe er på Instagram, og at du gerne vil gøre din virksomhed synlig for dem, så derfor oprettede du en virksomhedsprofil på Instagram.

Du har høje ambitioner, men du formår ikke at udnytte Instagrams potentiale. Ganske enkelt fordi du ikke ved, hvad du skal poste.

Du er i tvivl om hvilke billeder og hashtags, der appellerer til din målgruppe, og hvor ofte du skal poste for effektivt at markedsføre din virksomhed.

Instagram er uden sammenligning det mest brugte sociale medie lige nu – især når det gælder yngre generationer.

Instagram handler ikke kun om at dele det gode liv og dele ens måltidsbilleder og selfies, selvom mange har brugt det på den måde i første omgang.
Instagram er et meget seriøst medie, når det kommer til markedsføring og kommunikation med dine kunder.

Instagram har 1.900.000 brugere i Danmark, og brugerne er især folk i alderen 12-40 år. Brugerne benytter Instagram til at søge inspiration, få gode idéer til deres indretning og gaveønsker, blive opdateret på trends og nye produkter, finde unikke produkter og meget, meget mere. Der er mange nye potentielle kunder til din virksomhed – og det gælder om at få fat på dem!

Huskelisten

Husk, at du skal have pc og mobil med. Eventuelt skal du også medbringe din virksomheds betalingskort, så du har mulighed for at oprette og igangsætte en annonce.

Husk koder til Facebook, Instagram mv.

Program

Torsdag den 23. januar kl. 17.30-21.00
Først snakker vi om brugen af Instagram, og derefter kigger vi mere konkret på virksomhedsprofiler og annoncerings-muligheder (via Facebook).
I løbet af aftenen får du mulighed for at arbejde med din egen profil, gøre brug af tekst, video og hashtags, udvikle opslag og sætte annoncer op. Du kan hele tiden få hjælp undervejs.
Der vil blive serveret en sandwich og en sodavand/vand.

Underviser

ida fra NEET

Kurset afvikles af Ida Sejer Clausen, SoMe-ansvarlig i Nordfyns Erhverv og Turisme.

Pris

Pris for medlemmer af Nordfyns Erhverv og Turisme: DKK 150.-
Pris for ikke-medlemmer: DKK 300,-

Tilmelding

Tilmelding senest tirsdag den 21. januar til idse@neet.dk/ 61960568.
Først når indbetalingen er sket, er tilmeldingen bindende.
Penge returneres ikke ved udeblivelse.